Se filmen

AJ Hackett Bungy New Zealand
Queenstown, New Zealand

Sug i maven.
Fantastiske op­le­velser.
Fanget med iPhone.

Som verdens første kommercielle aktør inden for bungeejumping har AJ Hackett Bungy New Zealand siden 1988 givet masser af menne­sker et sug i maven.

AJ Hackett Bungy NZ har i mange år investeret i Apple-tekno­logi som en bærende del af forretningsdriften, herunder kommunikation, admini­stration, marketing og IT. Men det var først i 2021, at virksom­heden begyndte at bruge iPhone til at tage billeder og optage videoer af kundernes op­le­velser.

Vi ved, at outdoor-aktiviteter handler om meget mere end bare spænding. Det handler om at leve livet fuldt ud og ikke lade frygten holde en tilbage.

Henry van Asch, admini­strerende direktør og medstifter,
AJ Hackett Bungy New Zealand

I begyndel­sen brugte AJ Hackett Bungy NZ traditionelle kameraer til at forevige alle springene. Videomaterialet blev livestreamet til et produktions­studie på stedet, hvor en instruktør så tog sig af klipningen og redi­geringen på manuel vis. Det var en kompleks, dyr og arbejdskrævende proces, især i betragtning af at ikke alle kunder købte videoerne.

Så da flere og flere kunder begyndte at spørge, om de måtte bruge deres person­lige iPhone til at tage billeder og optage videoer af deres op­le­velser, vidste AJ Hackett Bungy NZ, at det var tid til at prøve noget nyt. Virksomheden var imponeret over iPhones pålidelige og høje billed- og video­kvalitet og den nemme fjernstyring af flere objektiver. Derfor monterede de mere end 90 iPhone Pro-en­heder rundt omkring på alle deres naturskønne lokationer i New Zealand, så de kunne skyde billeder og video af kundernes spring.

De indledte også et sam­arbejde med en lokal udvikler for at lave appen EpicShot, der udnytter kraften og yde­evnen fra iOS VisionKit og ARKit-SDK'er til at gøre billed- og video­optagelserne af alle kunde­oplevelser fuldt automa­tiserede. Når en kunde springer, aktiveres EpicShot af fysiske og digitale udløsere, så det hele indfanges i billeder og på film. Derefter sættes ind­holdet auto­ma­tisk sam­men, og på få minutter er det så klar til, at kunden kan få ad­gang til det og dele det med andre.

Den tekniske opgradering har virkelig lønnet sig. Siden de skiftede til iPhone, har AJ Hackett Bungy NZ oplevet en stigning på 44 % i salget af billed- og videopakker samt en reduktion på 75 % i imple­men­t­erings- og driftsomkost­ningerne, og de sparer i alt 370.000 dollars pr. lokation.

Vi har brugt Apple-tekno­logi til for alvor at udvikle vores forretning. Med iPhone får vi et bedre produkt, og sam­tidig reducerer vi vores omkost­ninger. Og vi er virkelig glade for resulta­terne.

Dan Waugh, IT-chef,
AJ Hackett Bungy New Zealand

Læs andre succeshistorier.

Apple og
mindre virksomheder

Apple-produkter er fyldt med funktioner, der hjælper dig med at holde for­bindelsen, sam­arbejde og drive din virksomhed endnu bedre.

Læs mere