Sock Club
Austin, Texas, USA

Apple-tekno­logi
er vævet ind i
strømpede­signet.

De tidligere bofæller Noah Lee og Dane Jensen startede Sock Club for at dele deres kærlighed til strømper med verden. Idéen voksede hurtigt fra en lille abonne­mentstjeneste til en virksomhed, der designer og pro­ducerer over 15 mil­lioner par strømper direkte til forbrugere og derudover til nogle af verdens største brands.

Lee og Jensen har et mål om at opbygge en meningsfuld og sund virksomhed, som er med til at gøre tekstilindustrien bedre. Sock Club viser, hvordan en lille virksomhed kan gøre en stor forskel – lige fra rimelige medarbejderlønninger og ansvarlig produktion til at donere 100.000 par strømper hvert år til menne­sker i nød.

Vi er glade for at være i en periode med hurtig vækst. Det er Apple en vigtig årsag til.

Noah Lee, medstifter, Sock Club

De to stiftere har valgt Mac for at give alle i virksom­heden de bedste betingelser for at arbejde på tværs af afdelingerne – fra de kreative hoveder i designafdelingen til de dynamiske kræfter i salgsafdelingen. Designerne bruger Mac, fordi den kan køre kraft­fulde kreative apps som Adobe Photoshop og Illustrator, der hjælper dem med at omdanne idéer til skrædder­syede design. Og samarbejdsapps som Slack og Front sørger for, at design- og salgsteams let kan kommu­ni­kere og holde hinanden opdate­rede, mens de håndterer et stadigt voksende antal specialbestillinger.

Sock Club udstyrer også deres strikketeams på fabrikkerne i North Carolina med iPad- og iPhone-en­heder. I stedet for at indtaste bestillingsoplys­ninger manuelt bruger de nu iPad og iPhone til at scanne QR-koder for at planlægge og pro­gram­mere design på strikkemaskinerne. Oplys­ningerne er auto­ma­tisk tilgænge­lige for salgsteamet i Texas, hvor de bruger CRM-apps som Hubspot på iPad til at generere bestillingsoplys­ninger, opret­te forsendelses­etiketter og tage billeder af produkter, der skal sendes til kunderne.

Alle 45 med­arbej­dere i Sock Club har mange forskel­lige kasketter på for at holde virksom­heden kørende. Faktisk påtager Max Williamson, VP for Customer Success and Strategic Partnerships, sig det ekstra ansvar at være virksom­hedens IT-afdeling i praksis. Max bruger Apple Business Essentials til nemt at implemen­tere og konfigurere en­heder. Før tog det flere timer, men nu bruger han kun 15 minutter på at klargøre nye maskiner til med­arbej­derne. Han kan også admini­strere alle Apple-en­heder fra Texas til North Carolina eksternt, og det gør, at teamet kan koncentrere sig om arbejdet i stedet for at bruge kræfter på teknisk support.

Apple Business Essentials tilbyder en plat­form til ska­lering af forretnings­driften, som gør det nemt og hurtigt at køre nye med­arbej­dere ind og indstille nye Apple-en­heder.

Max Williamson, VP for Customer Success and Strategic Partnerships, Sock Club

Læs andre succeshistorier.

Apple og
mindre virksomheder

Apple-produkter er fyldt med funktioner, der hjælper dig med at holde for­bindelsen, sam­arbejde og drive din virksomhed endnu bedre.

Læs mere