Hirakata City Board of Education
Japan

Selvtillid og engagement i klassen. Styrket af iPad.

1 iPad til hver elev og hver lærer
32.000 en­heder
63 skoler

Beliggende mellem travle Osaka og fredfyldte Kyoto er Hirakata stille og roligt i gang med at ændre den måde, skole­distriktet tænker uddan­nelse på. Den familievenlige forstad er hjemsted for næsten 20.000 grundskoleelever og 10.000 elever i udskolingen, og byens uddan­nelsesmål er ambitiøse. Man ønsker at fremme en kultur, hvor læring, kommunikation og mulig­heder er i centrum, og hver elev kan udfolde sit fulde potentiale. For at nå de mål har Hirakata City Board of Education udleveret en iPad til hver enkelt elev i grundskolen og udskolingen. Ifølge skolekommis­sionen er eleverne nu mere selvsikre, engage­rede og entusiastiske.

Efter skolekommissionens beslutning om at skifte fra mere traditionel læring til mere undersøgende læringsformer var underviserne i stand til hurtigt at tilegne sig færdig­heder på iPad og ændre og tilpasse deres under­visning. “iPad har i høj grad reduceret den tid, lærerne bruger på at udvikle materialer til eleverne, og det har også gjort det lettere at fremlægge materialerne,” fortæller Tsuyoshi Ueda, skoleleder på Higashi Kori Elementary School. “Det giver dem mere tid til at fordybe sig i emner.” Det har også øget motivationen blandt lærerne til at bruge iPad oftere og i flere af deres timer.

Lærerne udarbejder nu op­gaver, der går et skridt dybere og giver eleverne mulig­hed for at udtrykke deres viden på flere forskel­lige måder. I en fysiktime i en udskolingsklasse bruger eleverne modeller til at simulere vulkanudbrud. De optager video på iPad og iagttager, hvordan variabler i lavaens kemiske sam­mensætning og viskositet kan give vidt forskel­lige resultater. Eleverne gennem­går optagelserne for at sam­menligne de enkelte eks­empler, og de indfanger flere data hver gang. Derefter samler de optagelserne i iMovie for at lave en video, der beskriver deres hypoteser og konklusioner.

I japansktimerne bruger grundskoleeleverne GarageBand til at optage musikalsk akkompagnement til kendte haikudigte. De vælger instrumenter i GarageBand og optager lyde fra naturen eller hånd­holdte instrumenter som trommer eller klokkespil ved hjælp af mikro­fonen på iPad. Dernæst optager de sig selv, mens de læser haikudigtene højt, og redigerer lyden for at skabe et musikalsk digt, som de derefter deler med de andre elever på Apple TV i klasse­værelset. Ved at bede eleverne om at tænke over, udforske og indfange elementer i miljøet omkring dem gør denne aktivitet poesi levende på en håndgribelig måde og giver alle elever mulig­hed for at dele deres unikke perspektiver.

Op­gaver som disse hjælper ikke kun med at øge elever­nes selvtillid ved at gøre dem i stand til at lære materialet hurtigere. De hjælper også eleverne med direkte at for­binde deres læring med verden omkring dem. Succesen afspejles også i skolekommissions data. En undersøgelse viste, at elever, der bruger iPad, bedre kan lide at gå i skole. Og iPad er en del af deres hverdag. 100 % af skolerne i Hirakata rap­porterer, at deres elever bruger iPad i timerne hver dag, og eleverne kan også tage deres iPad med hjem hver dag.

Giyu Nagayama, der er læseplansansvarlig i Hirakata City Board of Education, forklarer: “Glæden ved at skabe er central for trivsel og bidrager til selvrealisering og et sundt selvbillede. Den glæde kan eleverne mærke ved hjælp af iPad. Når jeg ser på deres fremgang, kan jeg kun forestille mig den følelse af tilfredshed og glæde, de oplever.”

ALLE HISTORIER

Hjælper elever og studerende med at opnå succes på alle niveauer.

Se alle succeshistorier

Apple og undervisning i grundskolen

Apples produkter og ressourcer er de­signet til at gøre læring personlig, kreativ og inspirerende.

Læs mere