Holsworthy High School
Sydney, Australien

iPad giver eleverne en mere ligeværdig lærings­oplevelse.

1 iPad til hver elev
1 Mac og iPad til hver underviser

Holsworthy High School ligger i et forskel­ligartet område i det sydvestlige Sydney. Skolen har over 600 elever, herunder et betyde­ligt antal elever med engelsk som andetsprog, familier med arbejde i militæret og elever med ekstra læringsbehov. Skolen lægger stor vægt på lige læringsmulig­heder for alle elever, især når det gælder tekno­logi.

Oprindeligt havde Holsworthy High School tre computerlokaler til alle elever, men med et stigende tekno­logibehov og nye retnings­linjer for læseplaner blev skolelederne klar over, at det var tid til en opgradering. De forestillede sig en skoleejet og skoleadmini­streret imple­men­t­ering af en­heder, hvor alle elever kunne have lige ad­gang til tekno­logi, der ville forbedre indlæringen. Så i 2020 gennemførte skolen en tekno­logitest af både iPad og en anden førende enhed.

Eleverne meldte tilbage, at iPad gjorde under­visningen mere spændende og hjalp dem med at vise det, de havde lært, på kreative måder. Lærerne var glade for, at iPad var kompa­tibel med deres yndlings­apps, og at den var nem at bruge med både Apple TV og Apple-appen Klasseværelse, så undervisningen kunne strøm­lines mere. Langt største­delen af alle elever, med­arbej­dere og forældre valgte iPad som den bedste lærings­enhed i forsøget, og bare tre år efter havde hver elev og lærer på Holsworthy deres egen iPad.

Med iPad udvikler eleverne mere end bare digitale færdig­heder. De lærer at være mere kreative og tænke kritisk i timerne. Eleverne bruger f.eks. Apple-appen Kort til virtuelt at besøge legepladser i hele Sydney og analysere forskel­lige design. Ved hjælp af Apple Pencil og Procreate-appen designer de derefter deres egne legepladser. “iPad gør det nemt for eleverne at gøre deres kreative idéer levende”, siger Elizabeth Stoppino, Holsworthys specialist i digital læring. “De lærer ikke kun pensum, de lærer vigtige færdig­heder, som de får brug for i frem­tiden.”

Med de mange apps og tilgænge­lighedsfunktioner giver iPad eleverne mulig­hed for at udtrykke deres læring på flere forskel­lige måder, f.eks. gennem illustra­tioner, videoer og musik, hvilket er særligt vigtigt på en skole med en så sam­mensat elevgruppe. Det giver en mere ligeværdig lærings­oplevelse for alle elever‚ når de kan fordybe sig i emnet på den måde, de synes er mest spændende. Og med appen Klasseværelse fra Apple kan lærerne på Holsworthy sam­tidig se, hvad der sker på alle en­heder i klasse­værelset, så de kan give eleverne personlig vejledning og støtte, lige når de har brug for det.

Principal Mark Watkins smiling while sitting at a school desk with a closed MacBook and iPad next to him.
Se videoen

For lærerne har iPad forbedret produktiviteten dramatisk i klasse­værelset takket være kompatibiliteten med apps som Microsoft OneNote, Google Workspace for Education og Canva. Og alle klasse­værelser har et Apple TV, hvor lærerne kan dele op­gaver i klassen, have diskussioner og give feedback i realtid. Løbende støtte fra Holsworthys to certifi­cerede Apple Learning Coaches, Elizabeth Stoppino og Belinda Dunn, bidrager også til at give lærerne færdig­heder og selvtillid til at skabe engagerende og spændende timer for alle slags elever. Alle lærere får også en Mac, som de bruger til at planlægge timerne og forberede sig. Mange har meldt tilbage, at det øger produktiviteten, at de så nemt kan skifte mellem den bærbare iPad og den kraft­fulde Mac.

I dag har alle elever på Holsworthy High School en iPad, en Apple Pencil og et tastaturetui, som de kan bruge i skolen og derhjemme. Da hver enhed admini­streres eksternt via Apple School Manager og en MDM-løsning, modtager eleverne auto­ma­tisk de nyeste sikker­hedsopdaterin­ger og apps. Vigtige med­delelser fra skolen og skemaændringer styres centralt og sendes ud auto­ma­tisk gennem skolens admini­strationssystem, så ingen elever går glip af noget.

Ved at give hver elev en skolestyret enhed øger Holsworthy High School betyde­ligt den lige ad­gang til under­visning på en måde, der ellers ikke ville være mulig. Det har gjort, at lærerne oplever et øget engagement hos eleverne og større deltagelse over hele linjen.

“Vi er virkelig stolte af det læringsmiljø, vi har skabt her på Holsworthy,” siger skoleleder Mark Watkins. “Vores iPad-ordning er med til at styrke alle elever og giver dem de bedste mulig­heder for at klare sig godt.”

ALLE HISTORIER

Hjælper elever og studerende med at opnå succes på alle niveauer.

Se alle succeshistorier

Apple og undervisning i grundskolen

Apples produkter og ressourcer er de­signet til at gøre læring personlig, kreativ og inspirerende.

Læs mere