UPDATE
17. juli 2025
Apple Arcade skaber røre denne sommer med spændende crossover-events og opdateringer, der tager udgangspunkt i SvampeBob Firkant
SvampeBob Firkant gør sin entré i særlige crossover-events i populære Apple Arcade-spil.
I denne måned kan spillerne dykke ned i særlige crossover-events med SvampeBob Firkant på plakaten i Snake.io+ og Crossy Road Castle – kun i Apple Arcade. Figurer og steder fra den ikoniske serie dukker op i tidsbegrænsede events i de to populære spil i tjenesten. Fans af vores alles skøre og porøse gule ven kan også prøve den helt nye uendelige spiltilstand i SpongeBob: Patty Pursuit, hvor de kan teste deres evner på stadigt sværere niveauer for at nå til tops på ranglisten.
Apple Arcade samler over 200 spil og tilbyder eksklusive events skabt i samarbejde med nogle af branchens dygtigste udviklere. Ikoniske figurer og fansenes favoritspil får nyt liv i tjenesten og giver spillerne en splinterny og sjov oplevelse helt uden reklamer og køb i appen.
Snake.io+ fra Kooapps
I det populære battle royale-spil Snake.io+ kan spillerne sno sig under vandet, mens de gennemfører en række missioner for at låse op for fire unikke skins inspireret af SvampeBob, Patrick, Sandy og Plankton. Denne tidsbegrænsede event er tilgængelig nu og slutter den 25. august.

Snake.io+ fra Kooapps.
Crossy Road Castle fra Hipster Whale
I det populære co-op-platformspil Crossy Road Castle kan spillerne nu give den gas i en sjov opdatering med 40 niveauer inspireret af Bikinibunden. Her kan du spille som SvampeBob, Patrick, Blækvard eller Sandy, samle Krabby Patties og undgå gopler undervejs. Den 21. juli går startskuddet til eventen Krabby Patty Kollectathon, og derefter venter Jellyfish Jam fra den 4. til den 17. august.

Crossy Road Castle fra Hipster Whale.
SpongeBob: Patty Pursuit fra Nickelodeon
Fra i dag kan spillerne dykke ned i en helt ny uendelig spiltilstand i SpongeBob: Patty Pursuit, der er et sidescrollende actionspil, hvor SvampeBob hopper, glider og sparker sig gennem farverige og dynamiske niveauer. Opdateringen udfordrer spillerne til at teste deres evner på stadigt sværere niveauer uden checkpoints og ekstra liv for at finde ud af, hvem der kan nå til tops på ranglisten.

SpongeBob: Patty Pursuit fra Nickelodeon.
Disse sjove crossover-events kommer i kølvandet på den superpopulære figur Blueys inklusion i Fruit Ninja Classic+ og Paddingtons i Crayola Create and Play+ tidligere på sommeren – kun i Apple Arcade.
- Fruit Ninja Classic+ fra Halfbrick Studios: Det eksklusive samarbejde med Bluey løber indtil den 19. september og byder på fire sjove events, der forvandler Fruit Ninja Classic+ takket være tryllestave med Bluey-tema, særlige kræfter, dojos og easter eggs, som fans i alle aldre vil elske.
- Crayola Create and Play+ fra Red Games Co.: Paddington medbringer en kuffert fuld af kreativitet til Crayola Create and Play+ til og med den 26. august. Udforsk en britisk-inspireret verden, der er designet udelukkende til hans besøg: Uanset om det er at udsmykke en kuffert eller nyde en kugle marmeladeis ved havet, byder denne magiske sommerferie på kreativitet, nysgerrighed og utallige mindeværdige øjeblikke.
Priser og tilgængelighed
- Apple Arcade fås til 59 kr. om måneden med en måneds gratis prøveperiode. Kunder, der køber en ny iPhone, iPad, Mac eller et nyt Apple TV, får tre måneders Apple Arcade gratis.1
- Apple Arcade er en del af Apple Ones månedsabonnementer Enkeltperson (179 kr.) og Familie (239 kr.) med en måneds gratis prøveperiode.2
- Arcade Originals kan spilles på iPhone, iPad, Mac, Apple TV og Apple Vision Pro. App Store Greats er tilgængelige på iPhone, iPad og Apple Vision Pro.
- Med et Apple Arcade-abonnement får en familie på op til seks personer ubegrænset adgang til alle spillene i kataloget.
- Tilgængeligheden af de mere end 200 spil på tværs af enheder varierer afhængigt af hardware- og softwarekompatibilitet. Noget af indholdet er muligvis ikke tilgængeligt i alle lande.
Del artikel
Media
-
Tekst i denne artikel
-
Billeder i denne artikel
- Dette tilbud gælder kun for nye abonnenter. Ét abonnement dækker én gruppe med Familiedeling. Tilbuddet gælder i tre måneder efter aktivering af den kvalificerede enhed. Abonnementet bliver automatisk fornyet, indtil det opsiges. Begrænsninger og andre vilkår er gældende.
- Den gratis prøveperiode på Apple One omfatter kun tjenester, som ikke allerede bruges gennem en gratis prøveperiode eller et abonnement. Når prøveperioden udløber, bliver abonnementet automatisk fornyet, indtil det opsiges. Begrænsninger og andre vilkår er gældende.